OM FCKFC-BMS
FCKFC Ballerup-Måløv-Skovlunde er en selvstændig, men officiel, underafdeling af FC Københavns Fanklub. Foreningen blev stiftet d. 23. februar 1999. Foreningens formål er at støtte FCK ved både hjemme og udekampe, i ind og udland. Samt at udbrede kendskabet til FC København. Det er ikke et krav, at man deltager på turene, men det forventes at man årligt indbetaler medlemskontingent. Denne side er blot til oplysning om vores eksistens, alt kommunikation forgår via Facebook, mail, SMS og i bussen.
Gruppens formål er at orienterer foreningens medlemmer om nyt fra bestyrelsen, kommende kampe/arrangementer, ledige billetter og koordinering af dette. Samt alm. fodbolddebat og ting der i øvrigt relaterer til vores lokalafdeling. Husk derfor også at tænker over hvad du evt. uploader af fotos og billeder i gruppen. Admin forbeholder sig ret til at slette upassende opslag.
Facebookgruppen er lukket og alle medlemmer skal godkendes af admin, der vil dog løbende være "ikke medlemmer", der bliver godkendt. Det kan f.eks. være potentielt nye medlemmer, eller ikke medlemmer, der får lov at deltage på vores busture ved away kampe.
Hvis du ønsker at indbetale kontingent (pt. 100 kr. pr. år) kan dette ske til foreningens bankkonto på Reg. Nr. 2279 Konto nr. 8894 450 321. Husk at påføre dit navn.
BUSTURE
Til hjemmekampe kører fanklub bussen altid fra Cafe Skoven, Bybjergvej 6C, 2740 Skovlunde (Facebook), 5 kvarter før hjemmekamp i Parken.
Der er her mulighed for at købe buskort, pris ca. 600-700 kr. halvårligt, og man deltager så i lodtrækningen i bussen bla. på kolde øl/vand, tips m.m.
Det er også muligt at købe enkelte ture, disse koster 100,-/voksen, og 50,-/barn og man deltager ikke i lodtrækningen.
Det kan dog forekomme at der køres før, dette vil blive oplyst på mail, i bussen og på Facebook (FCKFC-BMS).
Der skal søges om medlemskab til denne gruppe.
ANDET
Nyhedsbreve, info om busture og andre arrangementer m.m. findes på ovennævnte Facebook gruppe, eller oplyses i bussen.
Der vil i løbet af en sæson også blive planlagt busture til udebanekampe, både i Danmark og i det store udland. Husk at der til alle udebane kampe kræves AWAY KORT, som kan bestilles via FCK Away | F.C. København.